NINKA & VIKKE

giphy.gif

Vores tid er Eventyrets tid

AT REJSE ER AT LEVE... AT OPLEVE ER AT VÆRE

IMG_5630.jpg

Velkommen til Ninka & Vikke

Måske findes der en langt dybere mening i at rejse end at tage på ferie med en god bog. Ikke at der er noget galt i det...

Vi ser selve rejsen som en del af livets udviklingsvej, et eventyr. Vi er med i dette eventyr hele tiden, idet alting hele tiden rejser og bevæger sig.

Vi mener at der er en spejling mellem vores ydre og vores indre verden. Vi forestiller os, at alt, hvad der findes i den ydre verden, findes, fordi det eksisterer i vores indre. Og omvendt.

Vi tror på, at det at tage på eventyr, på opdagelse i den ydre verden vil medføre en udvikling og oplysning om vores egen indre virkelighed.

Vi tror på, at det vi møder, når vi tager på eventyr, udvider vores bevidsthed om tilstande, natur, områder, arketyper, fænomener, vi har i os selv.

Og vi tror på, at når vi rejser i verden på den måde, vil vi komme i flow med verden ud fra dyb vedkommenhed.

Det handler om, at lære os selv og verden at kende som samme væsen.

 

 

Ninka & Vikke arrangerer udviklingsrejser i Danmark; på Sostrup Slot i form af weekendretræter. Og vi arrangerer udviklingsrejser i verden. Vi vil primært rejse i Norden; Findland, Sverige, Norge, Island, Færøerne, Grønland... Og vi vil rejse uden flytransport.

Vi har dog en rejse til Italien i 2021.

Vi rejser faktisk hele tiden...

men der er forskel på at være på rejse og gøre en rejse

 

At VÆRE eller at GØRE knytter sig til forskellige tilstande i os selv. For at OPLEVE noget i verden og i os selv, må vi bare VÆRE. Være oplevende, være åbne, være tilstede...

Hvis vi er i gang med at GØRE noget, er vi allerede fokuserede på noget bestemt, på hvad vi vil, hvad vi forventer, hvad vi ønsker...

På den måde kan vi sagtens GØRE en afslapningsferie.

Vi kan også VÆRE på en eventyrferie.

Vi elsker H. C. Andersen og Tove Jansson. Disse rejselystne eventyrere, hvis visdom og indsigt har beriget så mange mennesker i hele verden:

H. C. Andersen: ” Ejjjj at rejse! Det er virkelig det lykkeligste i verden! Og derfor rejser vi også allesammen; Alt rejser i hele Universet! Selv det fattigste menneske ejer tankens bevingede hest. Bølgerne ruller fra kyst til kyst; Skyerne seiler hen ad den store himmel og fuglen flyver med over marker og enge. Vi rejser alle, selv de døde i deres stille grave, flyver med Jorden rundt om Solen. Ja, ”rejse”, det er en fix idé i  hele Universet...

H.C Andersen siger os, at "rejseriet" er en stræben efter udvikling og oplysning og dette findes blandt mennesker i verden.. At rejse er for at leve, at elske, og dermed vil vi også lære.

Andersen udtrykker at mennesket altid er i bevægelse -dette kan være fysisk, psykisk og sjæleligt. Ligeså er naturen udtryk for en kontinuerlig rejse, således solen, månederne, årstiderne, dagene...

Tove Jansson: “Jeg sad og funderede over Rejsens Idé, altså at være på vej, ubunden, uden ansvar for det, man har lagt bag sig, uden på nogen måde at kunne forberede og overskue det, der ligger foran en. Kun en stor fred.”

Tove Jansson siger os, at i det vidunderlige liv udforskes rejsen som konkret fænomen, men også som et billede på livet. Rejsen handler om at tage ud og om at komme hjem, i det hele taget om luftforandring. Vi mennesker flytter os fysisk og mentalt fra et sted til et andet; vi befinder os på ukendt territorium og skal lære os selv at kende på nye steder og i nye situationer. Tager vi alle deres gamle vaner med os, eller bryder et helt anderledes jeg frem? Og hvilken effekt har vi som tilrejsende på et sted og dets mennesker?

 

F I N L A N D 2020

FINLAND

Hvorfor besøge Finland. Spørger du?

Finland er så meget mere end du aner. Ud over saunaer og Mummitrolde er Finland vild og smuk natur, gæstfrie mennesker og unikke madoplevelser... Her er tusindvis af søer, omgivet af flotte, skovdækkede bakker og dale. Her er der uberørt og eksotisk natur.

Arkitekturen i Finland har en dyb forankring i naturen. Den finske arkitekt Alvar Aalto har med enkle linjer, former, funktion og brug af naturmaterialer skabt imponerende og flotte bygningsværker som næsten tager pusten fra en.

Nyd herlige delikatesser fra finsk natur som kantarelsuppe, lækker blåbærtærte eller velsmagende laks. For dig som søger en unik madoplevelse, autentisk finsk mad, dejlige smage og vilde urter, er Finland absolut et must.

Finsk sauna er en vigtig del af den finske kultur, og den benyttes både til afslapning og sundhed, men den er også et mødested for forretninger og festlige sammenkomster.

 

Vi vil sørge for at der bliver tid til at fordybe sig i egne tanker, skriverier og ture, hvad man vil. Der bliver også tid til samvær og fordybelse i fælles udforskning af, hvad dette sted gør ved os som mennesker. Det kan fx forgå gennem samtale, meditation og tegning (- ingen specielle kvalifikationer er påkrævet, det hele er med formålet at udforske det eventyr, som livet er). Vi spiser sammen morgen, middag og aften. Includeret i prisen er fly, overnatning, kost mm. Det, der ikke er includeret er forsikring, tur til og fra lufthavnen i DK, lommepenge, drikkepenge, frokoster og aftensmåltid i Helsingfors den sidste aften.

I T A L I E N

2021

ITALIEN 4-10 maj

Se mere...

                             EVENTYR-TUR til Italien … MAj 2021

En Eventyr- tur i den tro, det håb og den kærlighed, man har i sit eget hjerte. Turen starter i lufthavnen, hvor vi mødes og så flyver vi til Verona. Vi har fundet et pensionat i Spiazzi, en lille by i dette Norditalienske landskab i MonteBaldo- området mellem Verona og Gardasøen. Her er meget smukt og overraskelserne venter: Madonna della Corona, der er bygget ind i en klippevæg på bjergsiden. Der er mulighed for at gå ned i klosteret tidligt om morgenen og meditere, selv eller sammen, men vi skal også på en pilgrimsvandring fra bunden af bjerget en dag. Det er en særdeles smuk tur. Vi har også planer om en vandretur i bjergene og en tur til de hemmelige og meget smukke steder ved Gardasøen. Den sidste dag planlægger vi at være i Verona og også at overnatte i byen. Vi vil sørge for at der bliver tid til at fordybe sig i egne tanker, skriverier og ture, hvad man vil. Der bliver også tid til samvær og fordybelse i fælles udforskning af, hvad dette sted gør ved os som mennesker. Det kan fx forgå gennem samtale, meditation og tegning (- ingen specielle kvalifikationer er påkrævet, det hele er med formålet at udforske det eventyr, som livet er). Vi spiser sammen morgen, middag og aften. Includeret i prisen er fly, overnatning, kost mm. Det, der ikke er includeret er forsikring, tur til og fra lufthavnen i DK, lommepenge, drikkepenge, frokoster og aftensmåltid i Verona den sidste aften.

Vor tid er Eventyrets tid.

Derfor findes REJSEKLUBBEN

REJSEKLUBBEN er at foretage investering i tiden i vores liv & verden. Eventyrturene  - både på Sostrup i Danmark og ude i verden - kan opleves som fantasifulde, forunderlige fortællinger om vores mærkelige, naturlige og endda overnaturlige liv. Det er positive oplevelser, der i første omgang kan virke uvirkelige eller er spændende, usædvanlige eller ligefrem føles som farefulde oplevelser. Det er fordi, de åbner tilsvarende rum i vores indre.

 

”Vores liv er de smukkeste Eventyr, rige og lyksaglige. Livet er det allerdejligste Eventyr”                                                    H.C. Andersen